Skrotkøb i Danmark: En Guide til Lovgivning, Markedsforhold og Bæredygtighed

Introduktion

I en tid med stigende fokus på genbrug, miljøansvar og cirkulær økonomi er skrotkøb blevet en central del af Danmarks affalds- og ressourcehåndtering. Men hvad indebærer det egentlig at købe skrot? Hvordan fungerer markedet? Og hvilke love og regler gælder for privatpersoner og virksomheder?

Denne guide giver dig et overblik over skrotkøb i Danmark – fra lovgivning og markedsforhold til bæredygtige praksisser og fremtidige tendenser.

Hvad er skrotkøb?

Skrotkøb dækker over handel med materialer, der ikke længere har en oprindelig funktion, men stadig har værdi, f.eks. metal, elektronik, plast, kabler eller køretøjer. Skrot kan være både industrielt og husholdningsbaseret, og det bliver ofte solgt til genanvendelse eller videreforarbejdning.

Eksempler på skrot:

• Jern og metaller (kobber, aluminium, stål)
• Biler og motorcykler
• Hårde hvidevarer og elektronik (WEEE)
• Byggematerialer

Lovgivning og regulering

I Danmark er skrotkøb reguleret af både nationale og EU-regler. Nøgleelementer i lovgivningen inkluderer:

Affaldsbekendtgørelsen

Ifølge Miljøstyrelsen skal virksomheder, der beskæftiger sig med skrot og affald, være registreret som affaldsindsamlere eller -transportører. Dette gælder også private, hvis de handler skrot kommercielt.

Elektronisk registrering (Affaldsdatasystemet)

Alle virksomheder, der modtager, behandler eller videresælger skrot, skal indrapportere data til Affaldsdatasystemet. Dette sikrer sporbarhed og gennemsigtighed.

Eksport og import af skrot

Transport over landegrænser kræver tilladelser og overholdelse af EU’s regler for grænseoverskridende affaldstransport (Basel-konventionen og EU-forordning 1013/2006).

Markedssituation i Danmark

Skrotmarkedet i Danmark er påvirket af globale råvarepriser, miljøpolitik og teknologisk udvikling.

Prisvariationer

Metalpriser, især for kobber og aluminium, kan svinge meget, hvilket påvirker udbud og efterspørgsel. De fleste skrothandlere justerer deres priser dagligt baseret på verdensmarkedspriser.

Efterspørgsel på genbrugsmaterialer

Industrien, især byggebranchen og elektroniksektoren, efterspørger i stigende grad genanvendte materialer, hvilket øger skrotkøb som forretningsområde.

Data fra Danmarks Statistik

I 2025 blev der registreret over 1,6 millioner ton genanvendt metal i Danmark, hvoraf en stor del stammer fra private og erhvervsmæssige skrotkøb.

Sådan foregår skrotkøb

1. Indsamling

Skrot kan samles ind fra byggepladser, virksomheder, husstande eller via storskraldsordninger. Mange skrothandlere tilbyder afhentning.

2. Sortering og vurdering

Materialerne sorteres manuelt eller maskinelt efter type og kvalitet. Nogle metaller – som kobber – har højere værdi end f.eks. jern.

3. Vejning og prissætning

Skrot bliver vejet, og værdien beregnes ud fra dagsprisen for det pågældende materiale.

4. Betaling

Betaling sker oftest via bankoverførsel, da kontantbetaling af skrot i større mængder kan være underlagt kontrol for at modvirke hvidvask.

Bæredygtighed og miljøpåvirkning

Skrotkøb spiller en vigtig rolle i at reducere affald og spare på ressourcer.

CO₂-besparelser

Ifølge EU’s Miljøagentur reducerer genanvendelse af metal CO₂-udledningen med op til 90 % sammenlignet med udvinding af nyt metal.

Cirkulær økonomi

Skrotkøb understøtter Danmarks strategi for en cirkulær økonomi ved at forlænge materialers levetid og mindske behovet for råstofudvinding.

Skrotkøb for privatpersoner vs. virksomheder

Sådan kommer du i gang

Hvis du vil begynde med at købe eller sælge skrot, så overvej følgende skridt:

1. Undersøg markedet lokalt – Find skrothandlere og priser i dit område.
2. Følg lovgivningen – Særligt hvis du handler ofte eller i store mængder.
3. Overvej transport og opbevaring – Skrot fylder og kræver plads og sikker håndtering.
4. Hold dig opdateret – Følg med i prisudviklingen via f.eks. LME (London Metal Exchange).

Konklusion

Skrotkøb i Danmark er mere end blot genbrug – det er en integreret del af både affaldshåndtering, bæredygtighed og økonomisk aktivitet. Ved at forstå lovgivning, markedsforhold og miljøgevinster kan både private og virksomheder drage nytte af mulighederne, samtidig med at de bidrager til en grønnere fremtid.